www.Orm.dk
Støtteforløb
ASU-Komsulent
Priser og ydelser
Livets hårde skole
Referencer
Kontakt
Job
Links
M@il
©rm.dk er kreeret af
Kurt Lykke Larsen 2000

Vil du i kontakt med Orm.dk

Henvend dig til Kurt Lykke Larsen

www.Orm.dk

Mail: orm@orm.dk

Tlf: 2230 6511

Referencer

Orm har ved Kurt Lykke Larsen løst opgaver for:

Se UIJ´s artikel om orm.dk´s arbejde.

Supervision

Orm.dk og Samarbejds dokumentet på Grundfos:

Krav og forventninger til samarbejde om UIJ (Ung I Job)

Se samarbejdsdokumentet her.

Støtteopgaverne er et externt socialpædagogisk tilbud

Til kommuner, amter og institutioner.

Støtteforløbene rettet mod unge med mere massive problemer. Vi hjælper unge, der falder uden for kommunernes eget beredskab, med at etablere samkvem med det omgivende samfund, hvor dette ikke har kunnet etableres på naturlig vis. Vi kan i mange tilfælde være et alternativ til anbringelser. Eksempelvis hjælper vi med at etablere:

De unge får hjælp til at overskue, forstå og styre deres økonomi.

I de fleste af de støtte og ASU-forløb vi kører, har den støttede ikke af naturlig vej været i stand til, at føre ovennævnte forhold ud i livet. Det er som regel ikke fordi de ikke gerne vil, at disse ting ikke kan lykkes for dem.
Årsagen skal som regel findes i: en miserabel opvækst og/eller ungdom, i ulykker eller hjerneskader,
i traumatiske flygtningetilværelser, el.
Disse forhindringer, eller forstyrrelser i deres naturlige udviklingsproces har efterladt dele af deres personlighed på et sidespor.
Et gennemgående problematisk område er forholdet mellem: frustration, motivation og ressourcer.
Når disse ting ikke er ordentligt afstemte og koordinerede er det lidt som en bil hvor motor, hjul og benzintank ikke arbejder rigtigt sammen. Der er ikke noget naturligt “drive” til at få sig etableret i tilværelsen.

Man kan sige at et støtteforløb arbejder på to planer:

Der skal ikke meget til for at, etablere de praktiske ting, det er hurtigt gjort. Men at lære, at bære ansvaret for disse ting er en helt anden sag.
Nogle har tillært sig forskellige overlevelsesstrategier for at kunne leve med deres fiasko, så som, at give andre skylden for ting der går galt, eller beruse sig til glemsel, nogen tager al skyld i miles omkreds på sine skuldre og mister troen på sig selv, andre bliver hidsige og går ud og nikker een en “flyveskalle” ( Det sidstnævnte er en udtalelse fra en af vores unge ).
Der er mange måder at gøre det legalt for én selv, at det man gør går galt. Og der er rigtigt mange ting der kan gå galt og der er rigtig mange erfaringer der skal gøres.

Støtteopgaverne adskiller sig kun fra ASU-opgaverne ved, at eleverne har nogle mere massive problemer som DAMP, Tidlige skader m.m. og derfor ikke umiddelbart er parate til, at tage ansvar for deres egen fremtid.

Mail: orm@orm.dk / Tlf: 2230 6511

Priser

Timeprisen ved støtte og ASU-opgaver udgør 230 kr. i timen .

Der lægges 750 kr. til regningen om måneden for supervision.

Kørsels-udgifterne godtgøres med 2,66 kr. pr. kilometer. (Statens takster)

Tur-prisen er 3220 kr. i døgnet for de første 7 dage. Ved to deltagere fratrækkes 50% af døgnprisen for den anden deltager. Det vil sige at prisen så er 2415 kr. pr. person pr. døgn ved to deltagere. På ture af mere end en uges varighed, gives der et tilbud på den enkelte tur.

Standby/Vagt-prisen er plus 460 kr. pr. døgn. (Altså hvis vi skal stå til rådighed døgnet rundt.)

Aktivitets-udgifter: aftales ( For en typisk opgave, lyder denne post på 800 - 1000 kr. pr. måned.)

De fleste af os tilbyder akut-anbringelser. Altså vi kan tage unge ind i op til en måned. Prisen for denne ydelse er 3220 kr. i døgnet for den første uge. Derefter aftales et antal vederlag for den resterende tid. Vi kan under akut-anbringelsen bidrage med, at finde en egnet anbringelse sammen med den unge.

Kontrakterne laves så de kan opsiges med en måneds varsel, fra den første eller femtende i hver måned, til den næstkommende første eller femtende.

Der kan være ydelser som ikke er pris-sat her da de knytter sig til aktiviteter som er specielle for den enkelte medarbejder. Disse priser er at finde i forbindelse med beskrivelsen af ydelsen.

Hvis I har spørsmål til priser eller ydelser er I velkommen til at ringe eller maile til os:

Tlf. 22 30 65 11

Mail priser@orm.dk

Deltagelse i Orm.dk

Netværket Orm er et netværk af fortrinsvis selvstændige socialarbejdere eller konsulenter om man vil. Vi har altså vores egne firmaer og disse firmaer samarbejder så. Vi støtter gensidigt hinanden i et fagligt fælleskab, vi køber ydelser af hinanden og vi køber sammen ydelser som supervision og efteruddanelse af relevante eksperter.

Med den type opgaver vi løser og den måde vi gør det på, er det en stor fordel at være selvstændig. Det giver os en uindskrænket mulighed for at etablere os sådan, at de ting vi hver især tilbyder, er ting vi selv brænder for. Dette er utroligt vigtigt, for det er lige netop livslyst, motivation og arrangement der er det centrale i vores tilbud til de unge.

Når det er sagt så skal det også siges, at det med denne type opgaver er lige så utroligt vigtigt ikke at være alene, at blive stimuleret fagligt, at blive ventileret, inspireret og at have nogen at falde tilbage på når det bliver for meget osv. osv.

Man kan også sige, at der er to måder en ildsjæl kan brænde ud på. Den ene er ved for snævre organisatoriske rammer. Den anden er ved at være alene med for store byrder. Vi prøver at skabe et miljø hvor ilden ikke går ud.

For at kunne deltage i Orm.dk´s netværk skal man igennem en tid som "Føl" hos en erfaren "Orm". For at lære vores metoder, etik og menneske-syn i teori og praksis. Tiden for denne periode vil være forskellig alt efter hvilken baggrund vedkommende har og hvilke opgaver den pågældende påtænker at påtage sig. Herefter vil der være opfølgning og supervision på vedkommendes opgaver. Dette kan ske ved at den nystartede køber disse ydelser af en eller flere af de garvede "Orme" eller det kan ske ved at man lader sig ansætte hos en erfaren, indtil man er moden til at lette fra reden.

Vi har ikke noget krav om en bestemt uddannelse for at deltage i netværket. Men et højt og arrangeret fagligt niveau og et rummeligt menneskesyn, er sammen med en grundlæggende forståelse af Orm.dk´s arbejdsmetoder, det der danner basis for vores netværk.

Netværket havde sin spæde start første januar år 2000 og udvider sig i takt med efterspørgelsen af vores ydelser. Vi regner med at blive mange, for dette er en god måde at løse disse opgaver på.

Hvis du er interesseret i at høre mere om hvordan du eventuelt kunne indgå i Orm er du velkommen til at henvende dig her. Eller du kan ringe på 22 30 65 11.

Orm.dk

Orm.dk er et netværk af socialarbejdere, der samarbejder om at løse opgaver for kommuner og amter.

At være konsulent i Orm.dk bygger ikke på en bestemt faglig uddannelse. Forskellig baggrund og erfaringsverden giver flere indfaldsvinkler og flere løsningsmodeller. Og det er en absolut nødvendighed for at kunne løse de opgaver, vi påtager os.

Vi virker i et felt med mange forskellige kulturer - og her tænker vi ikke blot på forskellig indvandrer- og flygtningekultur, men også på de mange former for ungdomskultur, arbejdspladskultur og socialforvaltningskultur. Vi kan sætte os ind i de forskelliges baggrund, og vi kan samarbejde med alle parter.

Læs mere om vores tilbud under de enkelte emner i kolonnen til venstre.

Vi kalder os Orm.dk, fordi vi ser vores rolle som ormens. Den, der gør affald til vækst lag. Og den der varsler forandring.

Orm står også for organisation, realisering, management. Det, der skal til for at unge mennesker kan få styr på det vigtigste af alt - deres eget liv.

ASU Konsulenter !
(Arbejdsmarkeds, Social- og Unge Konsulenter.)

Arbejdsmarkedet, Socialforvaltningerne og de utilpassede unge er tre meget forskellige grupper, med meget forskellige kulturer. Men ikke desto mindre er samarbejdet mellem disse grupper af afgørende betydning for mange unge. Derfor gør vi en indsats for at få sådant samarbejde til at virke.

Vi gør det ved at være buffere mellem parterne, med udgangspunkt i individuelle støtteopgaver på unge mennesker. Vi er i kontakt med alle tre parter og til rådighed når der er brug for det.

Ved den flexibilitet og dynamik der følger af, at være selvstændig, er det muligt for os, at tilpasse os og udnytte de forhold der er gældende for de tre omtalte parter nu og her.

For virksomhederne er vi til rådighed i det omfang og på de tidspunkter der er praktisk og hensigtsmæssigt for den enkelte virksomhed. Vi er opmærksomme på at virksomhederne lever på markedsvilkår og derfor er nødt til først og fremmest, at forholde sig til disse vilkår for at overleve. En god ting ved ASU Konsulenterne er, at det er vi også.

Vi kan rådgive omkring muligheder og problematikker vedrørende de unge. Hvis det er nødvendigt springer vi selv i arbejdstøjet og hjælper med at få arbejdet gjort færdigt til tiden.

En arbejdsplads der lever af, at kunne levere varer til tiden, kan dårligt leve med ikke, at kunne stole på, at tingene bliver færdige. I sådanne tilfælde går vi gerne ind i at være til rådighed. Det er også noget de unge kan lære af. At forstå vigtigheden af og vilkårene for det arbejde de udfører.

Vi foranleder at de tekniske formaliteter mellem arbejdspladsen, den unge og socialforvaltningen bringes i orden.

For socialforvaltningen er vi et individuelt redskab der arbejder med én til én kontakt med unge der har behov for hjælp.Det er derfor muligt for os at levere en individuel tilpasset og målrettet indsats.

Vi sørger for, at den unge får lavet en handlingsplan på basis af egen motivation. Vi etablerer kontakt til virksomheder og uddannelses institutioner med videre. Vi sørger for at etablere stabile rammer for den unge: bolig, arbejde, uddannelse, familie, fritid og kammerater. Vi hjælper den unge med at komme dertil, hvor han eller hun begynder at realisere sine positive visioner, istedet for som mange af disse kun at realisere vreden og frustrationen.

Vi er tovholdere i den daglige indsats og ser det som vores opgave at tilvejebringe et positivt og konstruktivt samarbejde mellem foranstaltningens involverede parter, inklusiv relevante person-ressourcer i den unges liv.

De unge kan få hjælp, støtte og udfordringer i den rækkefølge og på de tidspunkter hvor det nytter, sådan at udviklingen kan ske i overensstemmelse med støtteopgavens formål. Vi gør meget ud af, at udviklingen tager udgangspunkt i de unges standpunkter.

For et menneskes udvikling er det afgørende, at den starter der hvor mennesket befinder sig. Ellers vil der snarere være tale om en splittelse.

Herudover er vi med på den værste og er parat til at hjælpe de unge med at komme igang med de ting de har lyst til ( Så længe det er inde for lovens rammer naturligvis). Og den vej igennem få gjort de erfaringer der skal til for at kunne træffe valg om en egentlig livsbane.

Det skal også lige siges at vi alle tilbyder en bred vifte af aktivitets muligheder som: Sejlads, bueskydning, go-kart kørsel, dykning, dragebygning -og flyvning, ture og rejser m.m.

Mail: orm@orm.dk / Tlf: 2230 6511

Der er plads i "Livets hårde skole" !
Har I prøvet, at nogle af de unge i jeres kommune, der har aller mest brug for hjælp, ikke vil have hjælp ?
Eller ikke kan følge de tilbud I har til dem, fordi de er for utilpassede til disse tilbud ?
Hvis I kan svare ja til dette er her en måde at komme videre på !

I Orm har vi en måde at hjælpe disse unge på, der har vist sig at være effektiv !

Vi hjælper dem derfra hvor de er og i den retning de selv vil, på trods af at det muligvis ser håbløst ud. Realismen lader vi komme i mødet med virkeligheden. Vi ser de unges forskellige reaktionsmønstre som dele af en nødvendig og naturlig proces. Modarbejdes denne proces kommer vi på arbejde. Støtter vi processen, kommer de unge på arbejde og vi fastholder motivationen og ansvaret hos de unge. (Meget kort sagt)

Orm har ingen bygninger, vi arbejder dér hvor de unge er og dér hvor de vil hen; ude i familierne, på gaden, på deres værelse, på arbejdet, e.l. kort sagt ude i det samfund hvor de gerne skulle lære at leve på lige fod med os andre.
Dette er naturligvis ikke nemt, men det er det de vil ! Det kaldes for "Livets hårde skole" .

Vil vi have at samfundet skal kunne rumme de mennesker der bor i det eller……
Hverken et menneske eller et samfund har nogensinde taget skade af at have problemer. Skaden sker når problemerne gemmes væk. Både de utilpassede unge og samfundet har brug for disse problemer, for at udvikle de sociale og psykologiske kompetencer der er nødvendige for at samfundet skal kunne rumme os alle.

Med andre ord, de problemer vi oplever med de utilpassede unge er ikke hindringer for at få et mere harmonisk samfund, de er snarere en naturlig og nødvendig proces i retning af dette. Derfor arbejder vi ude i de unges lokamiljø og ikke på en institution.
Dette er hverken nemt for de unge eller for samfundet.
Det er derfor vigtigt at der er "buffere" i denne proces, som støtter hele vejen rundt i det der er og skal være den unges netværk.

Mail: orm@orm.dk / Tlf: 2230 6511